Vores historie

Vores mission er at forbedre søvnen for flere mennesker, hver nat – over hele verden

Historien om TEMPUR© begynder i slutningen af 1960’erne, da forskere hos NASA skulle udvikle et materiale, som skulle beskytte astronauterne mod de hårde testflyvninger. Resultatet var opfindelsen af et helt nyt materiale med milliarder af åbne celler, som langsomt reagerer på kropsvægt- og varme. Det viscoelastiske materiale endte med at blive brugt om bord på rumfærgerne.

I 1980’erne frigav NASA formlen for teknologien. Det danske firma Dan-Foam A/S begyndte at videreudvikle formlen fra NASA og fremstillingsprocessen af den, med fokus på produktion af madrasser og puder i stor skala. I 1991 lancerede Dan-Foam verdens første viskoelastiske madrasser og puder under navnet TEMPUR© (navnet afspejler materialets TEMperaturfølsomme natur og dets hovedingrediens: PolyURetan).

Produktets tilpassende og trykaflastende egenskaber var en øjeblikkelig succes i medicinal- og sundhedssektorerne for patientkomfort, smerteaflastning og trykfølsomme behandlingsprogrammer. Succesen satte gang i skabelsen af Dan-Foam/TEMPUR datterselskaber og distributører over hele verden, en af dem i USA, som hed Tempur-Pedic.

Virksomheden og dens produkter blev anerkendt af NASA. Ved et fælles pressemøde den 6. maj 1998 hos NASA’s hovedkontor i Washington, D.C., anerkendte NASA de enestående resultater, TEMPUR havde opnået ved at adaptere det originale NASA materiale til hverdagsbrug og til at forbedre livskvaliteten for menneskeheden.

I slutningen af 90’erne begyndte sengeforhandlere at føre produkterne. I 2003 blev selskabet registreret på New York Stock Exchange under navnet Tempur-Pedic International Inc. Det satte gang i yderligere vækst over hele verden, og i 2012 opkøbte virksomheden det amerikanske firma Sealy Corporation, og siden da har det opereret under navnet Tempur Sealy International Inc.

Selskabet er verdens største sengeleverandør og udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare bunde, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter under forskellige brands. Alle virksomhedens TEMPUR-mærkede madrasser og puder bruger stadig den originale, banebrydende NASA-teknologi som base for materialet.